Værktøjskursus: Drifter du mere end du leder?
VÆRKTØJSKURSUStorsdag d. 30. oktober 2025
08:00 - 11:00
Tilmeldingsfrist:
mandag d. 27. oktober 2025 10:00
Gratis for erhvervsrådets medlemmer/ Kr. 895 for ikke-medlemmer
Innovatorium
Birk Centerpark 40
7400 Herning
Er ejerlederens mange roller ved at gøre dig til en flaskehals?
Som ejerleder er du ofte både den motiverende daglige leder, forretningsudvikler, den der tager bestik af fremtidsudsigterne, tæt på de vigtigste kunder, den, der sikrer medarbejdertrivsel, og meget mere.
De mange roller kan være krævende at navigere i og kræver prioriteringer. Prioriterer du effektivt? Eller ender du som en flaskehals, fordi du ikke uddelegerer og bruger tiden på det, der er vigtigst for at drive en forretning, der skaber langsigtede resultater?
På dette værktøjskursus sætter vi fokus på, hvilke forretningsmæssige initiativer der skaber optimale forudsætninger for at drive en bæredygtig forretning. Vi vil gennemgå tre overordnede områder, som succesfulde virksomheder mestrer. Du får mulighed for at arbejde med emnerne i relation til din egen virksomhed, så du kommer hjem med nogle konkrete tiltag, du kan arbejde videre med.
Underviseren på værktøjskurset er Simon Lauridsen, indehaver af ledelseshuset Humano. Simon har flere års erfaring som ledelsesrådgiver for ejerledere i små og mellemstore virksomheder, hvor han fokuserer på at skabe langsigtede resultater for både mennesker og organisationer. Han har desuden undervist og været censor inden for organisation og ledelse samt gennemført en bestyrelsesuddannelse.
Vær obs på der er plads til max 2 deltagere pr. virksomhed.
Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.
Flere events
Kontakt