Værktøjskursus: Personalejura for ledere
VÆRKTØJSKURSUStorsdag d. 27. november 2025
08:00 - 11:00
Tilmeldingsfrist:
mandag d. 24. november 2025 10:00
Gratis for erhvervsrådets medlemmer/ Kr. 895 for ikke-medlemmer
Innovatorium
Birk Centerpark 40
7400 Herning
Kom og få opdateret din personalejuridiske værktøjskasse.
Personalejura vedrører alle de juridiske aspekter af ansættelsesforholdet mellem dig og din medarbejder. Det kan være alt fra ansættelseskontrakter til medarbejderrettigheder samt overholdelse af databeskyttelsesloven.
På dette værktøjskursus kommer vi ind på det grundlæggende, du skal kende til samt de nyeste regler på området. Som arbejdsgiver er det en god ide at holde dig løbende opdateret, da fejl i juraen kan have både økonomiske konsekvenser og skade på virksomhedens omdømme.
Du kommer til at høre om:
- Personalejuraens værktøjskasse, herunder:
- Ledelsesretten, lønmodtagers pligter og arbejdsgivers ydelse
- Retsgrundlaget for ansættelser (indgåelse, ændringer og ophør)
- Persondata i ansættelsen
- De seneste ændringer og ny praksis indenfor personalejura
Dagens indlægsholder er advokat Lise Moth Timm fra Kirk Larsen & Ascanius, der har speciale i ansættelsesret og personalejura. Hendes rådgivning omfatter blandt andet annoncering af stillinger, udarbejdelse af ansættelseskontrakter og bonusaftaler, vilkårsændringer og opsigelser eller bortvisning. Lise er desuden forfatter til to håndbøger om ansættelsesret: ”Personalejura” (2018) og ”Opsigelsesguiden” (2021). Begge bøger er målrettet arbejdsgivere og har fokus på de praktiske regler og begrænsninger.
Vær obs på der er plads til max 2 deltagere pr. virksomhed.
Evt. fotos fra arrangementet kan blive brugt i vores markedsføringsmateriale og på vores digitale platforme. De registrerede oplysninger bruges til navneskilte, deltagerlister mv. Deltagerlisten bliver gemt i vores database til intern statistik.
Flere events
Kontakt