Vinderen af Årets Vækstiværksætter 2018
9. november 2018
Årets vinder får prisen ikke kun på grund af sin succes, men også sin vilje til at hjælpe andre.
Henrik Sevelsted blev Årets Iværksætter 2018
I går blev Erhvervsrådets Vækstiværksætterpris uddelt for10. gang ved et storstilet iværksætterevent med 275 deltagere.
Årets Vækstiværksætter blev Henrik Sevelsted, som modtog prisen for for sin dedikerede tilgang til iværksætteri, for evnen til at udtænke den rette forretningsmodel, for modet til at skalere virksomhederne og ikke mindst de resultater der er skabt i alle de virksomheder Henrik har være med til at starte. Herunder hans nuværende virksomhed Flamingo Tours, der på under et år allerede har fået 8 medarbejdere.
Henrik fik også prisen for sin vilje til at inspirere og hjælpe andre iværksættere godt på vej.
Sammen med prisen følger en skulptur, lavet af kunstneren Palle Mernild. Skulpturen har navnet ”Succes”. Netop succes er målet og drømmen hos mange iværksættervirksomheder, og Henrik Sevelsted har formået at realisere det.