Design Hub: Stedet for kreative iværksættere
Er du kreativ iværksætter? Har du produkter som du brænder for at vise frem? Og ikke mindst sælge?
Så er her en unik mulighed!
Design Hub er en iværksætterbutik, med beliggenhed i hjertet af Herning – lige midt i Herning City på Bredgade 45.
Design Hub er i dag hjem for 12 kreative iværksættere, som alle deler ansvaret for butikken.
Som en del af Design Hub er de alle ansvarlig for:
- butikkens drift
- markedsføring
- branding
- salg
- generelt alt der involverer at drive butik i fællesskab
Som en del af Design Hub har du mulighed for at ”trykprøve” din produkter uden det koster det helt vilde.
Det skal du vide
- Det koster fra 750,- i husleje + 275 i udgifter pr. måned ( ex moms) (
- Du har 5 vagter i butikken hver måned. (Dine varer bliver solgt hver dag, da alle står på mål
- for hinandens og egne varer)
- Butikken har åbent 6 dage om ugen
- Du får 100% af omsætningen
- Du er en del af et kreativt fællesskab og deltager i månedligt personalemøde
- Du binder dig i 3 mdr.
- Der vil være mulighed for sparring og vejledning hos Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande
- Adgang til Erhvervsrådet kurser og netværk
Krav
- Dit CVR nummer skal registreres i Herning Kommune (Det kan registreres i butikken)
- Har du allerede et CVR nummer? Så må det max være 5 år gammelt
- Du skal være medlem af Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande ( Gratis det første år for nye virksomheder)
Vil du være med i Design Hub?
Tag fat i Michele for en åben dialog.